Nr. 1 photo booth på Trustpilot med over 4.400 positive anmeldelser - Anmeldt 4,9 ud af 5⭐️

Underholdning til julefrokost

Tiden flyver, og inden længe er det igen ved at være tid til de årlige julefrokoster. Har du fået tjansen for at arrangere firmaets, familiens eller vennernes julefrokost i år? Så er du måske på udkig efter sjove indslag og andre ideer til julefrokostunderholdningen. Bare rolig, du er kommet til det rette sted! Vores mission er nemlig at hjælpe dig med at skabe glæde og gode minder til dit næste arrangement. 

Vi har samlet nogle af vores bedste ideer til underholdning og sjove indslag til julefrokosten. Læs med, og find inspiration til din næste julefrokostunderholdning – fra alle os til alle jer.

Hvad hører til en god julefrokost?

En god julefrokost kommer efter vores mening til live i den perfekte balance mellem godt selskab, god mad, hyggelige omgivelser og sjov underholdning. At finde den balance kræver som regel lidt planlægning inden festen. 

Det gode selskab kommer som regel helt af sig selv, når du holder julefrokost med venner, familie eller kolleger. Skal stemningen have et ekstra boost til årets julefrokost, bør du ikke undervurdere effekten af god underholdning. 

Leder du efter underholdning til jeres julefrokost? Så bør du tage et nærmere kig på myselfie julefrokost-pakken. Det er den perfekte julefrokostaktivitet til jer, som gerne vil forevige jeres aften med sjove billeder i høj kvalitet. 

Hvad skal der være på bordet til en julefrokost?

Medister, sild, risalamande og snaps? Listen over, hvad der kan eller skal være på julefrokostbordet er lang, for en julefrokost er ikke bare endnu en fest i rækken. For mange emmer den årlige begivenhed nemlig af bestemte retter og traditioner, og derfor kan det også være svært at arrangere en fest, som lever op til alles idé om den perfekte julefrokost. 

Så længe der er sørget for god mad og snaps i rigelige mængder på julefrokostbordet, bør du dog sjældent komme galt afsted. God musik og lidt underholdning i løbet af aftenen plejer også at være et stort plus hos gæsterne. 

Hvad spiser man til julefrokost?

Det er meget individuelt, hvad man spiser til julefrokosterne landet over, men der er naturligvis nogle helt specifikke retter, som går igen hos mange danskere. Vil du gerne diske op med den klassiske julefrokostmenu, bør du overveje følgende retter:

  • Sild og karrysalat
  • Fiskefileter med remoulade
  • Lun leverpostej med bacon og svampe
  • Stegt julemedister
  • Lune frikadeller
  • Flæskesteg med kogte kartofler og lun rødkål
  • Grønlangkål
  • Risalamande med kirsebærsauce. 

Vil du gerne have lidt sunde, rå grøntsager på bordet, kan du for eksempel lave en rødkålssalat med appelsin og mandler. Det smager fantastisk sammen med den lidt federe julemad.

Når der er styr på gæstelisten, festens lokation, og julemaden er on point, mangler du blot at finde på en eller flere sjove aktiviteter til jeres julefrokost. Det kan godt være lettere sagt end gjort. Hos myselfie vil vi gerne gøre det lettere for dig at sørge for sjov underholdning til julefrokosten. Derfor har vi blandt andet designet vores julefrokostrekvisitter, som kan bestilles sammen med vores myselfie. Det gør din photo booth endnu mere oplagt til jeres sjove og uforglemmelige julefrokost. 

Vil du have flere ideer til julefrokostunderholdning? Så læs videre herunder.

Hvad er god underholdning til julefrokosten?

God underholdning til en julefrokost er noget, som kan få alles humør helt i top. Der er derfor mange gode grunde til at sørge for underholdning til julefrokosten.

  • Selvom alle gæsterne godt kan lide hinanden, er en julefrokost ikke en hvilken som helst fest. Derfor er det altid en god overraskelse at have planlagt en aktivitet, som gør festen lidt sjovere end de andre.
  • Hvis aftenen skal være én af dem, man husker længe, skal der ske noget ekstra. Her kan god underholdning være med til at sætte gang i aftenens minder.
  • Underholdning og andre julefrokostaktiviteter er en fremragende måde at ryste gæsterne sammen på, især hvis alle ikke er lige bekendte med hinanden.
  • Aktiviteter og underholdning til en julefrokost tvinger gæsterne til at tale med hinanden og engagerer sig med andre end dem, de altid taler med eller sidder ved siden af. 

Det er blot nogle af de mange gode grunde til, at du bør overveje at bruge lidt ekstra tid på at arrangere noget god underholdning til årets julefrokost.

Hvilke sjove indslag til julefrokosten findes der?

Der findes et hav af forskellige sjove indslag, som kan arrangeres og passer perfekt til en julefrokost. Mange af indslagene fungerer både, hvis du er på udkig efter underholdning til en privat julefrokost med få mennesker, eller hvis du leder efter underholdning til årets firmajulefrokost. Herunder kan du se nogle af vores favoritaktiviteter, som enten kan stå alene eller kombineres til en julefrokost fyldt med masser af underholdning.

  1. Opsæt en photo booth, og forevig jeres aften

En julefrokost har en helt særligt magi over sig. Derfor er en julefrokost også ofte noget, som gæsterne både glæder sig til inden fest, og som de taler om længe efter. Men hvorfor så ikke forevige den med en masse sjove billeder? Hos myselfie har vi gjort det let at forevige aftenen med vores ultraskarpe kamera på stativ. Skal det være endnu mere festligt, kan du bestille vores julefrokostrekvisitter og måske endda en smart baggrund i eksempelvis guld eller sølv. En myselfie er så let at bruge, at alle til festen kan få glæde af at tage sjove og festlige billeder. 

Skal aftenen foreviges endnu mere? Efter festen kan I vælge alle jeres favoritbilleder fra aftenen og få dem samlet og tilsendt som et fysisk album. Det er super simpelt og vil helt sikkert give smil på læberne, når I sammen skal se den igennem og mindes jeres sjove aften.  

  1. Arranger pakkeleg – enten klassisk eller med et twist

Pakkespil er en klassisk leg, som få ikke har prøvet til en julefrokost eller to før. Det gør dog ikke pakkeleg kedelig. Tværtimod. En klassisk pakkeleg går man aldrig galt i byen med. Her går terningen på runde, og lander du på en 6’er, må du stjæle en pakke. Når den selvvalgte tid er gået, må man pakke sine gaver op – hvis man da har nogle. Det er både simpelt og hyggeligt.  

Du kan også vælge at sætte et twist på dit pakkespil. For eksempel kan I lave særlige regler, hvor en 1’er betyder, at du skal give din siddemakker en gave. Som arrangør kan det også være sjovt at lave en halvleg i spillet, hvor alle pludselig skal rykke tre pladser til højre. Der vil være høje udbrød og grin, når den heldige pludselig sidder uden en eneste gave midt i spillet. Ja, mulighederne for at sætte jeres eget præg på denne klassiske juleleg er faktisk uendelige.

  1. Sæt en dresscode, eller lav temafest

Det lyder måske meget simpelt, men det virker altså bare. En fest med dresscode eller tema er bare som udgangspunkt sjovere end en almindelig fest. Det kan både være noget helt uventet som Hawaii-tema midt i december, eller I kan køre mere klassisk med ugly-sweater-tema eller at alle skal have mindst ét stykke juletøj på, når de ankommer. Igen er mulighederne faktisk uendelige. Her gælder det selvfølgelig om at kende dine gæster og sætte et tema, som kan sikre en sjov stemning fra starten.  

  1. Lav en musikquiz, tip en 13’er eller Kahoot

Quizzer og lignende er altid sjove, når man holder fest, og de er derfor også den perfekte underholdning til julefrokosten. Desuden kan du lave quizzer i et hav af variationer. Afhængig af hvor mange I er til årets julefrokost, og hvor tætte gæsterne er på hinanden, kan en quiz bestå af alt fra ”Hvem har engang gjort følgende…” historier til ”Know-how om julen” eller ”Gæt en julesang”-quiz. 

Musikquiz
En musikquiz kan tage mange former. En simpel måde at opstille en musikquiz på er ved at opdele festen i to eller flere hold. Hvert hold skal nu finde deres lyd. Det er den lyd, de skal sige, hvis de ønsker at gætte på en sang.

Du har arrangeret en liste med sange hjemmefra. Sangene kan eksempelvis have en form for fælles tema som ”jul”, eller at alle sangene indeholder et dyr i titlen og lignende. Antallet af runder og temaer er helt op til dig. Når sanglisten er lavet, og holdende har fundet deres lyd, er det simpelt. Du starter en sang, og når et hold vil gætte, skal de sige deres lyd. Holdet, som først siger deres lyd, får lov til at gætte. Et rigtigt gæt giver et pluspoint, hvorimod et forkert svar giver et minuspoint. 

Bonustip: Hvis du synes, den klassiske musikquiz er for let, kan du også indsætte danske sangtekster i Google Translate og få hjemmesiden til at læse teksten op på engelsk, eller omvendt sætte en engelsk tekst ind og få den læst op på dansk. Har du et musikprogram på din computer, kan du også afspille sangene baglæns. Det er sværere at gætte, end det lyder ;-)

Tip en 13’er
Tip en 13’er en sjov leg, især til den private julefrokost, hvor I kender hinanden godt. Den foregår som regel således, at alle gæsterne får udleveret et stykke papir med 13 spørgsmål og tilhørende svarmuligheder. Det kan være spørgsmål som ”Hvem skrev i 2013 dette Facebook opslag” til ”Hvem kan hurtigst spise en hel bakke flødeboller”. Inden legen rigtigt går i gang, bruger gæsterne nogle minutter på at sætte et kryds til hvert spørgsmål ud for den svarmulighed, som de mener, er den rigtige. 

Når alle har svaret, går legen rigtigt i gang. I tager nu et spørgsmål ad gangen, og spørgsmål for spørgsmål afsløres de rigtige svar enten af den person, som svaret omhandler eller ved at udføre konkurrencen på papiret. Legen kan på den måde tage alt fra 10 minutter helt op til en time, afhængig af hvad de 13 spørgsmål går ud på. En skøn og sjov julefrokostleg, som kan formes efter jeres lyster.  

Kahoot
Kahoot er et online quizspil, som er ideelt at bruge som underholdning til en julefrokost med mange gæster, for eksempel firmajulefrokosten. Quizzen forberedes hjemmefra, og du laver den ved at gå ind på hjemmesiden www.kahoot.com. Her indsætter du alle de spørgsmål, som du gerne vil stille dine deltagere, samt fire svarmuligheder til hvert spørgsmål. Det kan både være private, interne eller mere generelle spørgsmål. 

Når quizzen skal i gang, kræver det, at alle gæsterne har en smartphone med adgang til internettet. Hver deltager går ind på kahoot.com og skriver koden til lige præcis din quiz, og så er spillet i gang. Her gælder det både om at svare rigtigt, men også hurtigt. Hjemmesiden sørger selv for at give jer livescore undervejs i spillet. 

Arranger små konkurrencer i løbet af aftenen

Er du og dine venner, familie eller kolleger glade for at konkurrere, kan du også arrangere en masse små konkurrencer i løbet af aftenen. En konkurrence mellem forret og hovedet eller efter desserten, men før dansegulvet åbner, kan være en god måde at holde gang i festen på. Samtidig er det en sjov måde at få alle med på, og som en ekstra bonus kan du jo sørge for en lille præmie til vinderen af hver leg. Konkurrencer behøver ikke være lange eller meget krævende. Det kan blot være en kort leg, som hvem der tror, de kan have flest pebernødder i munden (og det skal selvfølgelig også testes af), eller hvem der kan svare på flest spørgsmål om firmaet i en lynquiz. 

Hvad tager man med til julefrokost?

Er du gæst til en julefrokost, hvor der er arrangeret lege eller konkurrencer, skal du huske at have det med, som arrangøren eller værten har bedt dig om. Det kan for eksempel være udklædning eller pakker til pakkespil, der skal bruges til jeres julefrokostunderholdning. Det kan også være, at maden til årets julefrokost er bestemt som et sammenskudsgilde. Så skal du naturligvis sørge for at have en ret med til bordet. 

Derudover må det vigtigste du kan medbringe til en julefrokost være et godt humør – så kan aftenen sjældent gå galt.

Lej en Myselfie til dit arrangement